Tinas
billede af Tina

» Dagbladet

» Øvrige

Tilbage til artikeloversigt

Børn tvangsfjernes fordi mor er syg

23. marts 2008

En 32-årig enlig mor fra Roskilde har fået tvangsfjernet sine to små børn.

Ikke fordi, Tina Christiansen har gjort børnene noget ondt, men fordi hun lider af nervesygdommen ALS, som langsomt slår hende ihjel, oplyser TV2 Nyhederne.

Og tvangsfjernelsen sker på trods af, at både mor, far, venner og eksperter mener, at det er helt unødvendigt.

- Det er ikke mit hovede, der er skadet, jeg kan sagtens være der for min børn længe endnu, mener Tina Christiansen.

Det støtter børnenes far, der ikke bor sammen med moderen, og en læge fra Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind.

- Så længe man får hjælp fra familie og venner, kan man sagtens varetage forældrerollen, siger læge Ole Gredal, og alle omkring den enlige mor siger, at de gerne vil stille op for Tina Christiansen.

Roskilde Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag.


line

Donationer er hjerteligt velkomne på reg. nr. 2905 og konto nr. 2551 953 966