Tinas
billede af Tina

» Dagbladet

» Øvrige

Tilbage til artikeloversigt

E-mail afslører kommunale fejl

En intern e-mail fra Roskilde Kommune afslører nu, at der skete åbenlyse fejl i sagsbehandlingen forud for tvangsfjernelsen af den dødssyge 32-årige Tina Christiansens to mindste børn.

15. april 2008

Af Morten Jeppesen

ROSKILDE: Roskilde Kommune ved godt selv, at der blev begået åbenlyse fejl i sagsbehandlingen forud for tvangsfjernelsen af den 32-årige dødssyge Tina Christiansens to mindste børn.

Det fremgår af en intern e-mail, som sekretariatschef Marianne Hoff Andersen i Roskilde Kommunes socialforvaltning i går skrev til socialdirektør Yvonne Barnholdt.

E-mailen er tilsyneladende en reaktion på DAGBLADETs lørdagsudgave, som dels indeholdt nyheden om, at Tina Christiansens to børn nu kommer hjem igen og dels indeholdt et debatindlæg fra Yvonne Barnholdt samt en kommentar fra DAGBLADETs redaktør Morten Jeppesen

I e-mailen skriver Marianne Hoff Andersen: Godt at hele din udtalelse kom med i lørdagsudgaven. Klummen fra Morten var som forventet. Skal vi ikke forvente at presseomtalen er slut nu, hvis ellers det falder i hak med hjælpere/pædagoger... Alt taget i betragtning, blev denne krisestyring OK, men det er klart, at vi skulle have handlet anderledes inden tvangsfjernelsen.M

Tina Christiansen, der i dag sidder i kørestol, fik for et år siden konstateret nervesygdommen ALS, som nedbryder hendes førlighed og evne til at tale. Sygdommen giver hende kun få år tilbage at leve i. Efter diagnosen havde Tine Christiansen og hendes børn på et halvt år via Roskilde Kommune 71 hjælpere igennem deres hjem. Og netop de mange, skiftende hjælpere var en væsentlig årsag til, at Roskilde Kommune den 14. marts tvangsfjernede Tina Christiansens to børn. Hendes tredje barn, en datter på 14 år, fik lov at blive boende.


line

Donationer er hjerteligt velkomne på reg. nr. 2905 og konto nr. 2551 953 966