Tinas
billede af Tina

» Dagbladet

» Øvrige

Tilbage til artikeloversigt

- Nu skal jeg bare være mor

Efter en lang kamp med kommunen fik 32-årig Tina Christiansen i går sine to børn hjem igen. Nu vil hun sætte alt ind på at være mor og ikke så meget andet.

28. april 2008

lyhne

Roskilde: - Der er også en edderkop, konstaterer tre-årige Patrick stolt og peger på en stor, sort edderkop, der sidder lige midt på hans Spiderman dragt. Hans lillesøster Smilla på halvandet sætter fart på strømpefødderne og tæsker fra gangen ind i køkkenet, hvor hun stopper ved sin mors kørestol.

Tina Christiansen har svært ved at lægge skjul på, hvor glad hun er for, at ungerne render rundt der i hendes hjem, der nu igen også er deres.

Hendes to mindste børn blev akut tvangsfjernet fra hende den 14. marts i år, og siden har den 32-årige mor kæmpet med Roskilde Kommune om at få dem tilbage. Kommunen valgte at tvangsfjerne hendes børn, fordi hjemmet var præget af mange, skriftende hjælpere, der skulle hjælpe Tina Christiansen med at være mor og med alt det praktiske.

Hjælpen er nødvendig, fordi Tina Christiansen lider af den dødelige nervesygdom ALS, der betyder, at hun sidder i kørestol og langsomt mister kontrollen med sin krop.


line

Donationer er hjerteligt velkomne på reg. nr. 2905 og konto nr. 2551 953 966