Tinas
billede af Tina

» Dagbladet

» Øvrige

Tilbage til artikeloversigt

Vilde velgørende uger

For de to ildsjæle bag "Red Tina" koncerten på lørdag har de sidste uger været et langt adrenalin rus. Og de er langt fra flade endnu.

20. november 2008

Roskilde: Da Susanne Pedersen for omkring tre uger siden fik tanken, at der måtte gøres noget for at hjælpe den 33-årige Tina Christiansen, vidste hun godt, at det ville blive vildt. Men ikke så vildt. - Vi har jo arbejdet i døgndrift lige siden, og det er helt surrealistisk, hvad vi har skulle ordne, siger hun, mens hun tager sig en sjælden puster på Gimle. Sammen med sin veninden, Malene Lundberg, stabler hun en støttekoncert på benene for Tina Christiansen på lørdag på Gimle. Formålet med koncerten - og de kroner, der meget gerne skulle komme i kassen - er at give den dødeligt syge mor til tre en sidste chance for at forlænge sit liv. Tina Christiansen lider af nervesygdommen ALS og turen til Kina, hvor hun skal have genbehandlinger, er hendes sidste mulighed for at forlænge sit liv og måske vinde noget af sin førlighed tilbage. Der er ingen garantier for, at behandlingerne virker. Men håbet er alt rigeligt for de to arrangører. - Det her handler om at give en mor noget mere tid sammen med sine børn. Og hvis der bare er det mindste håb om, at det kan lykkes, så skal det da prøves, siger Malene Lundberg.

Tror på udsolgt
Hun er til daglig event manager, og har derfor styr på det med at arrangere koncerter. Det er også hende, der har stået for de fleste af kontanterne til de kunstnere, der kommer og optræder. Heriblandt kan nævnes rapperen Clemens og operaduoen Maria & Michael. Siden de to veninder gik i gang med at arrangere koncerten har de ligget vandret for at få alt til at klappe. Blandt andet har det været hårdt arbejde at sprede budskabet om koncerten. - Og så er det også vigtigt for os at fortælle, at der er andre måder at støtte Tina på. Så selvom der ikke er udsolgt på lørdag, så håber vi, at bare den opmærksomhed arrangementet har givet kan være med til at forhøje beløbet, hun får, siger Susanne Pedersen. Tina Christiansen har brug for 250.000 kroner, hvis hun skal få de behandlinger, der er nødvendige. Lige nu er der samlet lidt over 100.000 kroner ind. Til koncerten på lørdag er der plads til 550 mennesker. Og arrangørerne tror på, at det kan gå hen at blive et brag af en velgørende begivenhed. - Jeg tør jo næsten ikke sige det - men jeg har altså en rigtig god fornemmelse, siger Malene Lundberg, der også afslører, at der blandt publikum vil være diverse kendisser fra blandt andet reality programmer. Man kan købe billetter til koncerten på www.roskildebilletten.dk og læse mere om indsamlingen på www. myspace.com/red_tina. lyhne

line

Donationer er hjerteligt velkomne på reg. nr. 2905 og konto nr. 2551 953 966