Tinas
billede af Tina

» Dagbladet

» Øvrige

Tilbage til artikeloversigt

Følelsesladet koncert for Tina

Støttekoncerten for Tina Christiansen blev ikke noget tilløbsstykke, men arrangørerne er tilfredse.

24. november 2008
ROSKILDE: Gimles store sal var fyldt med god vilje, da Red Tina-koncerten blev afviklet lørdag aften. Desværre var salen alt andet end fyldt med det publikum, der kunne have gjort en stor forskel i bestræbelserne på at give Tina Christiansen de bedste muligheder for at forlænge livet. Tina Christiansen er 33 år og mor til tre - og lider af nervesygdommen ALS, som er dødelig. Hendes håb er, at en eksperimentel stamcellebehandling kan forlænge hendes liv, og formålet med koncerten, som var arrangeret af Susanne Pedersen og Malene Lundberg, var at samle penge ind til betaling for behandlingen. Hvor mange penge, der blev samlet ind ved koncerten, ved Susanne Pedersen først tirsdag. Når alle blev talt med, også Tinas familie, pressefolk og optrædende, var lidt under 100 samlet på Gimle. - Vi er lidt kede af, der ikke var så mange, men vi er glade for, at vi har fået sat fokus på ALS og på Tina, og at vi har gjort, hvad vi kan for at hjælpe hende, siger Susanne Pedersen.

line

Donationer er hjerteligt velkomne på reg. nr. 2905 og konto nr. 2551 953 966